Jeg ved ikke, hvorfor det er så vigtigt, hvornår en forfatter er født. Det står altid lige efter forfatternavnet. Jeg er født i 1972, men jeg synes egentlig, det er mere relevant, hvornår jeg begyndte at skrive. Det må have været 5-6 år senere.

 

Som barn og med en fornemmelse af, at alt var muligt, sagde jeg til alle, at jeg gerne ville være forfatter. Det var okay. Jeg ville også være skuespiller, opdagelsesrejsende, fotograf og keramiker. Helst samtidig.

 

Da jeg blev lidt ældre, oplevede jeg, at det ikke længere var alle, der synes, at det var okay at sige, at man ville være forfatter. Der var flere, der lidt spidst gjorde mig opmærksom på, at der jo er rigtig mange, der er gode til at skrive, og at vi ikke alle sammen kan blive forfattere bare af den grund.

​

Heldigvis havde jeg gennem hele min skoletid nogle fantastiske dansklærere, som sagde "bliv ved - bliv ved". Så jeg blev ved med at skrive. Jeg holdt bare på et tidspunkt op med at fortælle alle, at jeg gerne ville være forfatter. 

 

Da jeg begyndte at læse dansk på Københavns Universitet, havde jeg en klar fornemmelse af, at det her var et af de steder, hvor man ikke skulle lufte sine forfatterdrømme alt for åbent. Så på spørgsmålet om, hvad vi ville med vores studier, svarede jeg, at jeg da ikke ville have noget imod at sidde på et eller andet hyggeligt kontor. Måske som tekstforfatter. Det var der vel ingen, der kunne få ondt i r... over.

 

Min straf for ikke at sige sandheden var, at jeg som færdiguddannet cand. mag. kom til at arbejde fuld tid som tekstforfatter på et hyggeligt kontor. - Og at jeg derfor har ventet meget længe med at forfølge min drøm. 

 

Jeg har flere gange tænkt "Nu kommer jeg aldrig til at skrive igen". Særligt mens jeg har haft små børn, har jeg af og til følt, at nu var jeg så mættet, at jeg aldrig mere ville føle mig frustreret, inspireret, rastløs og bare NØDT til at skrive. Men en dag, da jeg nød et sjældent stille øjeblik under en smuk, blå himmel, så jeg pludselig i et glimt for mig, hvordan det ville se ud, hvis et postfly brød i brand, og alle brevene hvirvlede rundt i gule flammer mod det blå. Jeg ved ikke, hvor det kom fra. Men det glimt blev til novellen "Postfly" (2000), der ret beset er det første, jeg nogensinde har fået udgivet. Og det blev også til en påmindelse om, at historier til enhver tid kan dukke op, bogstaveligt talt "ud af det blå".

 

Inspirationen til min første bog om Villads fra Valby kom dog fra et lidt mere jordnært sted. Simpelthen fordi jeg syntes, jeg manglede den bog at læse højt for mine børn. Jeg havde læst Astrid Lindgren og Ole Lund Kirkegaard til hudløshed, og jeg begyndte at blive irriteret over, at jeg ikke kunne finde andre bøger, som både var rare at læse højt og kunne underholde tre børn i forskellige aldre. 

 

Til sidst slog det mig, at jeg jo vidste ret præcist, hvad det var jeg gerne ville have - jeg kunne sådan set bare skrive det selv. Jeg havde altid interesseret mig for børnelitteratur og haft en masse meninger om det, og jeg havde også skrevet opgave om det på universitetet. Men af en eller anden grund var det aldrig før faldet mig ind at skrive for børn. Nogen gange er det helt utroligt svært at få øje på det, som er lige foran næsen på én.

Da jeg først kom i gang, viste det sig, at det var rigtig sjovt - og det viste sig også, at der var andre, der havde stået og manglet lige præcis den samme bog. Der sad læsere parat og ventede.

 

Den oplevelse har for alvor givet mig blod på tanden, og nu øver jeg mig i at sige det, som jeg hele tiden har kunnet mærke i maven: Jeg vil gerne være forfatter. 

 

Nå nej, jeg ER forfatter!

​

Det her er min hjemmeside. 

​

Velkommen!

​

Her kan du høre mig fortælle lidt om nogle af mine egne oplevelser med børnelitteratur: