 Mig & Mille - helt i kageBogen er første del af en serie, men kan læses selvstændigt.
Hvem vil ikke gerne møde den helt særlige ven, der får idéerne til at poppe som popcorn og latteren til at sprutte ud af både næse og mund?
Det er lige præcis det, der sker, da de to piger, som begge hedder Mille, mødes den allerførste dag i 4. klasse. Og fra da af er der fuld fart på sjov og fis og ballade - fortalt i både tekst og et mylder af sjove tegninger. |  Mig & Mille - i kort snorAnden del af serien med de mange sjove tegninger - men kan læses selvstændigt.
Bogen handler om alt det sjov, de to veninder med det samme navn finder på med balloner, ketchup, plastikinsekter, Milles hund, Basse - og den anden Milles mormor, som VIRKELIG ikke er nogen helt almindelig mormor! |  Mig & Mille - på dybt vandTredje del af serien om de to ballademagere - men kan læses selvstændigt.
Det er hedebølge, og det eneste, Mille og Mille kan få idéer til, er sjove is. Men så får de en ny vikar, og han er fuld af fis, så ham skal der laves sjov med!
De er også nødt til at tænke kreativt, hvis de vil på ferie sammen, så de lægger en genial plan, der involverer Milles storebror, hunden Molly, en burger, en kikkert, et sjippetov og en telefon.
Udkommer 7. juni 2023 |
---|
 Villads fra Valby-bøgerneSe under menupunktet 'Villads fra Valby' for at læse mere om de mange forskellige Villads-bøger.
Serien tæller både højtlæsningsbøger, billedbøger, en kogebog, en naturbog, læs-selv, opgavebøger og en trafikbog. |  Mig & Mille - juler for vildtFjerde del af serien om de to grinebidere - men kan læses selvstændigt.
Julen er ikke bare hjerternes tid - den er absolut også drillenissernes! Og hvem er bedre drillenisser end de to piger med det samme navn og den samme skøre humor?
Udkommer 5. oktober 2023 |  Jagten på nazisternes guldSpændingsroman (fra ca. 11 år)
Anton dropper ud af gymnasiet, og hans forældre beslutter, at han skal et halvt år til Argentina og bo hos sin grandtante.
Han lærer Miguel og Guada at kende, og de kommer på sporet af sandheden om Antons familie.
Men hvem er den rige familie, som interesserer sig så meget for Anton? Er de virkelig nazister? Og passer gamle Julios historie om det forsvundne guld?
Pludselig handler det ikke kun om at løse gåden, men også om at slippe fra det i live. |
---|
 Jagten på nazisternes guld 2Spændingsroman (fra ca. 11 år)
Hvad blev der af det stjålne naziguld? Og hvor forsvandt Alfredo hen? Anton, Miguel og Guada rejser til Italien for at finde svarene.
Bogen trækker tråde fra nazisternes eksperimenter med udryddelse af handicappede og frem til vor tids højreekstremister.
Snart er de tre venner atter på flugt fra bevæbnede forbrydere. Gennem en mørk middelalderborg midt om natten. Bag høje mure i en stor rigmandsvilla. Og i hæsblæsende fart hen over Middelhavets blå vand. |  Magda vil selv bestemmeHøjtlæsning
Hvorfor er det de voksne, der skal bestemme hvor meget tøj, man skal have på, og hvor meget salt eller syltetøj, der skal i maden? Magda forstår det ikke. Hun forstår heller ikke, hvorfor voksne ikke hopper i vandpytter, og hvorfor man ikke bare kan lave sin egen højtid, hvis man synes, at man får for lidt chokolade.
En højtlæsningsbog i 12 kapitler om Magda fra "Hjemme hos mor får jeg altid sushi". |  Hjemme hos mor får jeg altid sushiBilledbog
Magda vil hellere i biografen end at rydde op. Hun vil også gerne være længe oppe og se film - og allerhelst sove i sin fars seng.
"Det må jeg altid hjemme hos mor," siger Magda.
"Er det rigtigt?" spørger far.
"Selvfølgelig er det rigtigt!"
En billedbog om Magda fra "Magda vil selv bestemme". |
---|
 Magda vil hellere legeHøjtlæsning
Magdas mor siger, at Magda ikke selv kan finde ud af af klippe sit hår. Og far siger, at hun ikke kan klatre i træer i prinsessekjole. Men Magda kan begge dele. Hun kan også lave fin mad af cornflakes og remoulade, hoppe i mors og Anders’ seng og læse godnathistorie helt uden at kigge på bogstaverne.
En højtlæsningsbog i 12 kapitler. |  Far spørger, om du vil tage...Billedbog
Når Magdas mor har fødselsdag, fejrer de det hos mor og Anders, og når Magdas far har fødselsdag, er det hjemme hos far.
Men hvad med Magda, som bor begge steder?
En billedbog om Magda fra "Magda vil selv bestemme". |  Må jeg få mit gulvtæppe...Billedbog
Magda bor skiftevis hos mor og hos far, så fredag er pakkedag. Hun skal huske regntøj og gummistøvler, ekstra strømper, cykelhjelm og bamser.
Magda forsøger som altid at kile sin indflydelse ind i sprækken mellem ugerne hos far og ugerne hos mor. Lige der, hvor der gør en lille smule ondt - men også der, hvor man alligevel ikke kan lade være med at smile.
For hvor går fars grænse? Går den ved badedyrene? Ved spegepølsen? Eller ved de små magneter fra køleskabet? |
---|
 Jeg tæller mine skridtRoman, fra ca. 10 år
En aften går Merles mor på værtshus og kommer ikke hjem igen. Ikke den næste dag, og heller ikke dagen efter.
Mormor er i Jylland, mor har en dårlig periode, og juleferien er lige begyndt. Så Merle beslutter at tage ud for at finde den far, som ingen vil fortælle hende om. Hun tror, hun ved, hvad han hedder, og måske hvor han arbejder. For Merle bliver det en rejse ud i det ukendte efter et menneske, hun aldrig har mødt - men som forhåbentligt vil hjælpe. |  Vi ses, PellerøvRoman, fra ca. 9 år
ÅRETS BØRNEBOG 2018
Pelles morbror er sjov og anderledes og fyldt med fantastiske historier om blæksprutter og flagermus og lappedykkere. Men en dag flytter han uden varsel til Norge. Der er ingen, der fortæller Pelle, hvad der er sket. Måske af misforstået hensyn til hans følelser, måske fordi de voksne har nok at gøre med at håndtere deres egne følelser.
En historie om at være pårørende og om at miste. |  Paris Belinda HansenHøjtlæsning
Paris Belinda Hansen er en både trist og humoristisk historie om en pige, som hverken er pæn eller rig eller bogligt begavet. Og selvom hun endnu ikke har fundet ud af, hvad det så er for nogle andre ting, hun kan, så drømmer hun både om at komme med i X Factor og at få sin egen dyrehandel. Men mindre ville også kunne gøre det. En ven, for eksempel. Eller et marsvin. |
---|
 Mig og Dylan WalkerUngdomsbog
"Der er forskellige måder at komme i kontakt med pigerne på. Man kan for eksempel være høj, se godt ud, være sjov eller være god til sport.
Jeg er ingen af delene.
Men min fars grimme ven, Folmer, gav mig en idé. Nemlig at jeg skulle udtænke min helt egen, geniale strategi, som ingen anden før mig havde tænkt på.
Så det gjorde jeg. Og det blev en total katastrofe." |  London kalderUngdomsbog
Line skal på studietur til London. Derfor skal hun være væk fra sin nye gymnasiekæreste, Jakob.
På turen skal hun bo hos Alex, der er provokerende, irriterende og fascinerende.
London kalder er en historie om kærlighed og om den første gang.
Men det er også en historie om "rigtigt" og "forkert" og om, at tingene ikke altid bliver sådan, som man havde forestillet sig... |  Røverhistorier til dig fra SiggiLydbog
På vej hjem fra børnehave fortæller Siggi historier. Om verdens højeste mand; eller om den dag ordene byttede plads; eller dengang Siggi blev rullet ind i en snebold.
Historierne ender med, at Siggi henvender sig direkte til barnet, der lytter. I historierne om Siggi er der nemlig altid fire vigtige personer med: Siggi, den voksne, der henter i børnehaven, barnet, der lytter til historien og den voksne, som har sat lydbogen på. |
---|